Scroll to top
Kontor og industri

Orienthuset, Trælastholmen – Kontordomicil

I Københavns Nordhavn er den gamle industrihavn bid for bid ved at blive en del af den voksende storby. Her er det nye kontordomicil, Orienthuset, seneste skud på stammen på Trælastholmen i Nordhavnen.. Orienthuset rummer 17.000 kvm med ca. 700 kontorpladser, og kontordomicilet er opført med en forventning om at kunne opnå DGNB Platin-certificering. Certificeringen stiller markedets højeste krav til standarder for kvalitet og bæredygtighed som et led i den grønne omstilling af kontorbyggerier.

Til Orienthuset har Teamtronic leveret en række specielle løsninger med et gennemgående fokus på udtryk og høj detaljegrad - uden at gå på kompromis med kvalitet og funktion.

I kontordomicilets storrumskontorer består belysningen af indbyggede linjeprofiler, In-line 63-70 i Rockfon T24 X skjult skinnesystem. Linjeprofilerne er konstrueret med endegavl med samme faset kant som loftpladen, der giver en strømlinet integration mellem loftplader og linjeprofiler. Linjeprofilerne er specialfremstillet på mål med lys fra ende til anden, og specialfremstillingen har gjort det muligt at lave linjeprofilernes afslutning direkte mod væg og frise.

Det populære og fleksible downlight, T-Modular er ligeledes et gennemgående armatur i hele kontordomicilet. T-Modular er både leveret med hvidt armaturhus med hvid reflektor, og med specialindfarvet armaturhus og sort reflektor. Den gyldenbrune specialindfarvning af armaturet matcher gennemgående elementer som ventilationsriste og radiatorer i kontordomicilet.

Hos Teamtronic er vi stolte over at levere og nørde med topspecialiserede kvalitetsløsninger hele vejen gennem projektet - og resultatet taler for sig selv!

Belysningen er monteret af Alpha Electric, og projekteringen er foregået i tæt samarbejde med bl.a. 5E Byg, Niras og Arkitema.
Bygherre AP Pesnion og bygherrerådgiver Rambøll.

Del reference