Rul til toppen
Skoler og institution

Bo- og dagtilbud Kjellerup

Det nye bo- og dagtilbud i Kjellerup er skabt som en funktionel og hjemlig ramme om beboernes hverdagsliv. Projektet omfatter 24 boliger fordelt på to beboerenheder samt et tilhørende dagcenter.

Store glaspartier er gennemgående for alle bygningerne og er med til at trække naturen og de omkringliggende landskaber ind i bygningerne. Det skaber lyse og imødekommende rammer i både boliger, gangarealer og fællesområder.

Hos Teamtronic har vi leveret belysningsløsninger til bo- og dagtilbuddets forskellige rum og funktioner. Et centralt fokus har været at skabe et behageligt samspil mellem dagslyset og den kunstige belysning.

Alle armaturer er leveret med DALI-styring, som gør det muligt at regulere og tilpasse belysningen til rummenes anvendelse og det skiftende dagslys. Det er særligt relevant i dette projekt, hvor de store glaspartier tilfører store mængder naturligt lys i løbet af dagen.

DALI-styringen giver mulighed for at dæmpe og justere det kunstige lys, så belysningen kan tilpasses de aktuelle behov. Dermed kan der skabes en mere behagelig balance mellem dagslys og kunstigt lys – fra de lyse dagtimer til de perioder, hvor behovet for kunstig belysning er større. Samtidig understøtter styringen en fleksibel og energieffektiv anvendelse af belysningen på tværs af boliger, fællesområder og personalefaciliteter.

Vores T-Hee er anvendt som et gennemgående armatur på tværs af bo- og dagtilbuddet. I gangarealer samt mindre og større fællesområder er T-Hee placeret i størrelserne Ø400 og Ø500 mm. På alle beboerenhedernes værelser og tilhørende badeværelser er den mindre T-Hee Ø240 anvendt. Det runde og enkle formsprog bidrager samtidig til et roligt og imødekommende udtryk og skaber samtidig vigtigst af alt en ensartet og solid grundbelysning.

I de fælles køkken- og spiseområder er der monteret Z-line Suspended 75-95-profiler med op- og nedadrettet lys. Armaturerne bidrager både med funktionel belysning på arbejds- og spisefladerne og med et indirekte lys mod loftet. Kombinationen skaber en behagelig rumlighed og understøtter områdernes funktion som samlingspunkt for beboere, brugere og personale.

Bygherre: Silkeborg Kommune
Arkitekt: Arkitektfirmaet Frost Larsen A/S
Rådgivere: Sweco Danmark og WAD Landskabsarkitekter
Elinstallatør: Bravida Aarhus

Del reference