
Teamtronic offentliggør VSME-rapport for 2025
Hos Teamtronic arbejder vi målrettet med at udvikle belysningsløsninger, hvor kvalitet, innovation og ansvarlighed går hånd i hånd. Derfor offentliggør vi nu vores VSME-rapport for 2025, som giver et transparent indblik i vores klima- og bæredygtighedsarbejde samt de initiativer, der har præget året.
Rapporten bygger videre på det fundament, vi etablerede med vores første klimaregnskab fra år 2024. I 2025 har vi taget næste skridt ved at udvide rapporteringen og styrke datagrundlaget, så vi kan skabe endnu større gennemsigtighed omkring vores klimaaftryk.
Fokus på viden, transparens og konkrete klimaforbedringer
Afrapportering på klimaområdet er en kompleks størrelse, som kræver både præcision og grundighed. I vores klimaregnskab for 2024 har vi valgt at tage fat på de områder, hvor vi har størst kontrol, og hvor vi hurtigt kan skabe forbedringer – nemlig scope 1 og scope 2. Det betyder, at vi nu har kortlagt vores direkte udledninger og de indirekte udledninger, der stammer fra vores energiforbrug.
I klimaregnskabet for 2025 tager vi næste skridt og begynder arbejdet med at inkludere scope 3-data. Det vil sige udledninger fra vores leverandører, transport, affaldshåndtering og andre aktiviteter i vores værdikæde. Det er en naturlig, men ambitiøs videreudvikling af vores klimaarbejde, som vil give os et endnu bedre grundlag for forbedringer.
Værdifulde fokusområder og tiltag
Et af årets væsentlige fokusområder har været at bringe vores værdikæde tættere på kunderne gennem investeringer i regionale leverandører og europæiske produktionsværktøjer. Samtidig har vi fortsat den teknologiske udvikling af vores produkter med fokus på de nyeste komponentløsninger og høj kvalitet.
En anden vigtig milepæl er arbejde videre med Environmental Product Declarations (EPD’er). I løbet af 2025 har vi igangsat udviklingen af EPD’er for vores tre centrale lineære armaturserier: Below, In-line og Z-line. EPD’erne giver vores kunder et dokumenteret grundlag til blandt andet bæredygtighedscertificeringer og CO₂-beregninger.
Rapporten beskriver også en række konkrete tiltag, der er gennemført i løbet af året. Blandt andet har omlægningen af virksomhedens bilflåde til elbiler reduceret vores direkte CO₂-udledning, ligesom vi har udvidet rapporteringen til også at omfatte Scope 3-udledninger fra medarbejdertransport.
2025 har været præget af en målrettet videreførelse af de strategiske initiativer, vi igangsatte året før. Vi investerer fortsat i teknologisk udvikling, en stærkere og mere regional værdikæde samt dokumentation af vores produkters miljøpåvirkning. Det er en langsigtet indsats, som skal skabe endnu mere ressourceeffektive og veldokumenterede belysningsløsninger til vores kunder.” – Mathias Joachim Larsen, adm. direktør Teamtronic
Download vores VSME-Rapport for 2025
I Teamtronics VSME-rapport for 2025 kan du få et indblik i, hvordan vi har kortlagt vores klimaaftryk, hvilke konkrete tiltag vi arbejder med, og hvilke mål vi har sat for fremtiden.
Download klimaregnskabet og læs mere om vores skridt på rejsen mod et bedre og mindre klimaaftryk
