




Velux LKR Innovation House i Østbirk
Velux LKR Innovation House er Velux’ nyrenoverede hovedkvarter og innovationshus i Østbirk. Arbejdspladsen huser blandt andet administration, lagerhal, kontorer og laboratorier. Byggeriets 14.000 m2 samler de mange forskellige arbejdsrum og fællesområder til en sammenhængende arbejdsplads, der fokuserer på innovation, produktudvikling og et inspirerende arbejdsmiljø.
Byggeriet skiller sig ud, fordi der er valgt naturlige, rå og holdbare materialer, der sammen med de 400 ovenlysvinduer lukker naturen og dagslyset ind. Til projektet har Teamtronic derfor leveret grundbelysning med særligt fokus på arbejdsmiljø og de arkitektonisk tanker. Den er nøje udvalgt til at understøtte og imitere dagslyset og give et naturligt oplyst rum i forlængelse af de gennemtænkte arkitektoniske detaljer og ønsker fra bygherre.
Belysningen til projektet er lavet i tæt samarbejde med EL-Team Vest og Bygherre. Vi nåede frem til en grundbelysning med en bred vifte af fritstillede armaturer og løsninger både indendørs- og udendørsbelysning.
Indendørs bliver blandt andet oplyst af vores populære T-Arche F1 og T-Modular, der begge er både diskrete og enkle, men samtidig kan opleves moderne og fremtrædende i deres miljø. Her er der lagt vægt på, at en belysning der imiterer dagslyset i temperatur, fordi det understøtter produktiviteten og agerer energieffektivt for bygningerne.
Til udendørsbelysningen er valgt Pullerter i rå aluminium. Et specielt LED armatur, der skaber en tryg og oplyst aftenstemning. Pullerterne er desuden valgt i aluminium, som passer ind i byggeriets udtryk.
Belysningen er desuden installeret med DALI-styring, der sikrer en intelligent og energieffektiv drift.
Fotograf: Adam Mørk
Bygherre: Velux
Arkitekt: Praksis Architects
Ingeniør: Søren Jensen Engineers
Totalentreprenør: KG Hansen Contractors
Landskabsarkitekt: DETBLÅ landscape
El-installatør: El-Team Vest