Rul til toppen
Kontor og industri

Nic. Christiansen Gruppen i Kolding

I efteråret 2024 flyttede Nic. Christiansen Gruppen ind i deres nye kontordomicil i Kolding. Det store byggeri, der huser godt 200 medarbejdere på 9.550 m², vandt samme år Kolding Kommunes arkitekturpris og blev belønnet for "et markant og inviterende byggeri med høj arkitektonisk kvalitet i både stor og lille skala".

Byggeriet rummer alt fra reception, kontorer, mødelokaler og sociale områder til en stor amfitrappe, showroom, auditorium, undervisningsfaciliteter og tv-studie. Fælles er, at de fyldt med en bred vifte af vores belysningsløsninger med en gennemgående rød tråd. Belysningsløsningerne til Nic. Christiansen Group er leveret med DALI-styring, hvilket sikrer en intelligent og energieffektiv drift samt gør det muligt at tilpasse lyset efter behov.

Gennem hele byggeriet har vi arbejdet med vores T-Hee og T-Arche F1 Spotlight som de primære belysningskilder i grundbelysningen. De spiller naturligt sammen med husets materialer, rummenes funktioner og de store vinduespartier, der bringer masser af dagslys ind i bygningen. Sammen med en række andre modeller er de strategisk placeret for at komplementere og understøtte medarbejdernes naturlige brug af huset.

Udvalgte armaturer er desuden farvet i samme nuance som lofterne, hvilket skaber et ensartet udtryk og et klart oplyst rum med en balanceret og indbydende atmosfære – selv i de største lokaler.

Vores løsninger er udviklet til at understøtte arbejdsmiljøer med fokus på både produktivitet og trivsel. Hos Teamtronic har vi derfor arbejdet tæt sammen med installatør, bygherre, totalentreprenør og rådgivere for at levere armaturer, der understøtter medarbejdernes naturlige arbejdsflow og de mange forskellige rumfunktioner – samtidig med, at de lever op til det moderne byggeris høje arkitektoniske standard.

Bygherre: Nic. Christiansen Gruppen
Totalentreprenør: Kjæhr & Trillingsgaard
Arkitekt: RUM
Rådgiver(e): OJ Rådgivning (nu Sweco)
El-installatør: EL-Team Vest

Opgave

T-Hee, T-Arche F1

  • Tags

    d, DALI

Del reference