Scroll to top
Skoler og institution

Valhøj Skole

Som en del af et større renoveringsprojekt er Valhøj Skole blevet samlet til én sammenhængende campus, der skal understøtte skolens idrætsprofil med fokus på leg, læring og bevægelse.

Udvidelsen af skolen omfatter en udvidelse af indskolingen, en ny udskolingsbygning samt en multihal, som skal knyttes til campus-visionen.

Der har været særligt fokus på at bringe nyt liv i de eksisterende bygninger og styrke undervisning, bevægelse og inklusion på skolen. Omdannelsen har forvandlet de mørke og afsondrede rum uden dagslys til livlige, lyse og kreative områder.

Hos Teamtronic har vi leveret projektspecifik grundbelysning til både undervisningslokaler, fællesområder, gangarealer og mere. Der er udvalgt et klart designkoncept, hvor en rød tråd af linjeprofiler og cirkulære armaturer går igen.

Til belysning af undervisningslokalerne har vi leveret vores linjeprofiler Z-line Suspended 75-78 samt vores Z-line On 75-35, der begge har samme lysåbning. Belysningen i undervisningslokalerne reguleres desuden efter det naturlige lysindfald gennem lokalernes store vinduespartier.

Som grundbelysning i de mindre fællesområder samt gangarealer er vores T-Hee monteret. Et klassisk armatur, der fås i flere forskellige størrelser og til montering som påbyg eller indbyg. En armaturserie, der gør det muligt at skabe en rød tråd i bygningernes forskellige lokaler.

Renoveringsprojektet af Valhøj Skole er indstillet til årets Renoverpris 2024.

Bag projektet:
Bygherre: Rødovre Kommune
Hovedrådgiver, arkitekt: Matters Arkitekter
Underrådgiver: Søren Jensen Rådgivende Ingeniører

Foto: Rasmus Hjortshøj og Helen Høyer Mikkelsen