Rul til toppen
Sundhedssektor og medicinal

Svendborg Psykiatri

Teamtronic har leveret en projektspecifik belysningsløsning til tre afdelinger på Svendborg Psykiatri, herunder 55 patientstuer samt gangarealer og fællesrum. Løsningen er udviklet med fokus på både funktionalitet, visuel komfort og etableringen af et roligt og trygt behandlingsmiljø for patienter og personale.
Belysningen fra Teamtronic er opbygget med særlig tanke på at understøtte menneskers naturlige behov. Derfor tilpasses lysniveau og farvetemperatur automatisk i løbet af dagen for at understøtte kroppens naturlige rytme. Der er samtidig anvendt Tunable White amber-teknologi, som muliggør et varmt og skånsomt natlys uden blåt lys, så patienter kan hvile uforstyrret, mens personalet fortsat har optimale orienteringsforhold - og ej heller afbryder deres døgnrytme, når de kommer hjem fra nattevagt.
Løsningen er integreret med et intelligent lysstyringssystem med foruddefinerede scenarier som dag, nat og akut fra MO2. Systemet er udviklet i tæt samarbejde med personalet og gør det nemt at tilpasse belysningen til både daglige arbejdsgange og akutte situationer. Kombinationen af central styring og lokal betjening sikrer en fleksibel, brugervenlig løsning, der bidrager til stabile og trygge rammer i hverdagen.

Del reference