Nyt Neurorehabiliteringshus – Glostrup Hospital
Region Hovedstaden har udvidet Glostrup Hospital med et nyt Neurorehabiliteringshus, som skal danne rammer for behandling, genoptræning og pleje af patienter med skade på hjerne og rygmarv. Neurorehabiliteringshuset på 25.000 m2 rummer 125 patientstuer og en lang række træningsfaciliteter, forskningsafsnit og familiehus for pårørende.
Til projektet har Teamtronic leveret belysningen til bl.a. patientstuer, hvor der er anvendt T-Hee Ø240, Ø400 og Ø500. T-Hee armaturet sikrer et afblændet lys for sengeliggende patienter, samtidig med at armaturet giver personalet på patientstuerne et effektivt lys for optimale arbejdes- og sikkerhedsforhold.
På patientstuer og patientstuernes toiletter samt på gangarealerne er der implementeret T-XH downlights, som giver mulighed for dynamisk døgnrytmebelysning. Dynamisk Døgnrytmelys, også kaldet Human Centric Lighting, har i lin enkelthed til formål at efterligne det naturlige dagslys, som understøtter hjernens naturlige hormonproduktion, der regulerer menneskets døgnrytme. Implementeringen af dynamisk døgnrytmelys i Neurorehabiliteringshuset er således med til at give særligt patienterne med hjerneskade de bedste betingelser for rehabilitering. Dynamisk døgnrytmelys giver også markant bedre arbejdsforhold hos personalet, der arbejder i nattetimerne, fordi belysningen understøtter hjernens naturlige hormonbalance.
Fælles for både T-Hee og T-XH er at armaturerne er testet i Teamtronics lyslab og herigennem dokumenteret flicker-free. Til armaturerne er der ligeledes anvendt DALI 2, der drivere giver mulighed for at dæmpe belysningen ned til 1% samt CLO for stabil belysning i hele armaturets levetid. Armaturene er leveret med Winsta-stikforbindelse for let tilslutning via Plug and Play.