Rul til toppen

Spotbelysning er et effektivt værktøj til at fremhæve udvalgte produkter og skabe visuelle pejlemærker i butikken. Det koncentrerede lys sætter fokus og retning, så kundernes opmærksomhed styres hen mod bestemte varer, områder eller nyheder. Med spots kan du forme stemningen i butikken og understøtte både brandfortælling og salgsstrategi. Lysoplevelsen er dynamisk og intens – og med det rette lysniveau og farvegengivelse fremstår produkterne indbydende og eksklusive. Hos Teamtronic tilbyder vi et bredt udvalg af spots – til både skinne og indbyg – som kan suppleres med enkelte downlights, hvis behovet opstår.

Sådan har vi løst det i virkeligheden

Her kan du se eksempler på retailreferencer, hvor lyskonceptet har haft fokus på spotbelysning. Løsningerne er nøje tilpasset for at fremhæve produkter, skabe blikfang og understøtte butikkens visuelle identitet. Med fleksible spotlight-løsninger i 3F-skinner kan lyset nemt justeres og tilpasses efter udstillinger, sæsoner og butikkens indretning.

Fleksible løsninger – til butikker i forandring

Butikker ændrer sig hele tiden: udstillinger skifter, sæsonvarer kommer og går, og layoutet tilpasses. Derfor er fleksibilitet en vigtig faktor, når det gælder retailbelysning. Med skinnemonterede løsninger – fx tracklights – kan lyset nemt justeres, flyttes og tilpasses efter behov. Det betyder, at butikkens personale selv kan ændre på lysets retning og fokus, uden behov for teknisk assistance. Det gør belysningen til et aktivt værktøj i den visuelle merchandising og skaber mulighed for at understøtte kampagner, highlights og hotspots – præcis dér, hvor det giver mest værdi.

Skal du have styr på belysningen i din butik?

Vi rådgiver om alt fra design og lysberegning til levering af grundbelysning til retailmiljøer, som løfter oplevelsen
– uanset om du arbejder med kædebutikker, flagship stores eller andre koncepter.