Scroll to top
Beboelsesejendomme

UN17 Village

UN17 Village er et innovativt byggeprojekt med bæredygtige boliger og samfund, der opfylder FN's 17 verdensmål for bæredygtig udvikling. Ved at integrere grønne teknologier, genanvendelige materialer og social inklusion søger UN17 Village at skabe et forbillede for fremtidens byudvikling.

Kronen, en del af UN17 Village, har opnået den prestigefyldte WELL-sundhedscertificering - det første boligbyggeri i Danmark, der kan prale af denne internationale anerkendelse. WELL-certificeringen, udviklet af International WELL Building Institute™, anerkender bygninger, der fremmer sundhed og velvære gennem omhyggeligt design og drift.

For at opnå WELL-certificering skal bygningen opfylde omkring 40 obligatoriske krav vedrørende luft- og vandkvalitet, dagslys og akustik, samt optjene point inden for omkring 60 kriterier, der strækker sig fra bronze til platin niveau.

Hver bolig i UN17 Village er designet med fokus på energieffektivitet og minimal miljøpåvirkning. Beboernes mentale og fysiske sundhed er centralt i designet af UN17 Village. Sundhedstiltagene er omhyggeligt integreret for at skabe et miljø, der fremmer en sund livsstil. Der lægges særlig vægt på at undgå sundhedsskadelige stoffer i materialer og elektroniske komponenter. Samtidig har mængden og kvaliteten af lys en stor indvirkning på vores sundhed og velvære. Derfor implementeres tiltag, som øger kvaliteten af både dagslys og kunstigt lys i boligerne.

Teamtronic er stolte af at have leveret belysningen til tre ud af de fem bygninger i UN17 Village. Vores LED-armaturer bidrager til at øge trivsel og velvære med høj kvalitet kunstigt lys og dagslysregulering.

Til grundbelysning i diverse fællesområder har vi leveret vores attraktive spot, T-Arche F1. En spot med et minimalistisk og enkelt udtryk, hvor den indbyggede lyskilde sikrer minimal blænding. Som grundbelysning i flere af fællesområderne er vores lineære Z-line suspended profil samt vores cirkulære profil, T-Circles, monteret. Disse to armaturtyper harmonerer visuelt og designmæssigt godt sammen. Til særbelysning over f.eks. køkkenøer er vores moderne nedhængte cylinderformede armatur, T-Modular, anvendt. Til belysning i diverse køkkenerhar vi leveret vores Clean Backlight Panel M599. Et klassisk 60x60 panel, udviklet specielt til krævende miljøer, hvor der stilles krav til effektiv rengøring.

Alle armaturerne er leveret med DALI-styring, som giver mulighed for at programmere forskellige lyssekvenser eller mønstre, hvor lysene tændes, slukkes, eller dæmpes i overensstemmelse med det ønskede scenarie. Ved at have præcis kontrol over lysniveauet kan DALI bidrage til at reducere energiforbruget og dermed omkostningerne ved belysning. Muligheden for at dæmpe lysene efter behov eller automatisk slukke dem, når de ikke er i brug, hjælper med at minimere unødvendigt energispild.

Projektet er udviklet af NREP i samarbejde med Sweco Architects, Lendager Group, MOE, Artelia og C.G. Jensen.

El-installatør: NRGI - ELCON