Steno Diabetes Center Nordjylland
Steno Diabetes Center er opført som en del af Nyt Aalborg Universitetshospital. Centeret skal danne ramme for behandling af 5-6000 diabetespatienter og deres pårørende fra hele Region Nordjylland. Centeret rummer optimale fysiske rammer med faciliteter til træning, madlavningsundervisning og foredrag for at skabe en patientcentreret og sammenhængende diabetesbehandling.
Til Steno Diabetes Center har vi hos Teamtronic leveret grundbelysningen til de mere end 7000 m² fordelt over fire etager. I centerets ankomstområde, undervisningsarealer, personalefaciliteter, fællesarealer og mere er der anvendt mere end 550 linjearmaturer. Linjeprofilerne er leveret i forskellige længder af typerne Z-line og In-line til både påbyg og indbyg i bl.a. det gennemgående lamelloft. Grundbelysningen består ligeledes af godt 200 downlights i forskellige størrelser samt 400 paneler til indbygning.
For at opnå en naturlig sammenhæng mellem forhalområdet på Steno Diabetes Center og Nyt Aalborg Universitetshospital er der leveret et gennemgående linjeprofil.
Bygherre: Region Nordjylland
Hovedentreprenør: M. Thomsen Støtt
Arkitekt: Friis & Moltke A/S
Rådgivende Ingeniører: Rambøll & Møller & Grønborg
El-installatør: KT Elektric