Scroll to top

Visualisering af patientstuer på Mary Elizabeth Hospital med illustration af farvetemperatur og intensitet – Foto: Region Hovedstaden, Mary Elizabeth Hospital 

Lysets magi: Sundhed og velvære med døgnrytmelys!

Opførsel af Mary Elizabeths Hospital er i fuld gang, og på det innovative hospital implementeres døgnrytmelys og special natbelysning med amberfarve for at forbedre behandling og trivsel hos børn, fødende, pårørende og sundhedspersonale. Belysningen er i sin helhed designet til at understøtte menneskets fysiologiske og følelsesmæssige behov igennem døgnet.

Solens superkræfter indenfor

Døgnrytmelys, også kaldet integrative lighting, har i sin enkelthed til formål at skabe et lysmiljø, der efterligner naturligt dagslys. Det naturlige dagslys som solen giver, er afgørende for menneskers døgnrytme, søvnkvalitet, humør og produktivitet.

Med døgnrytmelys kan belysningen via armaturer efterligne det naturlige lys, der varierer igennem dagen, fra morgen til aften, f.eks. gennem lysfarve og intensitet. Midt på dagen kan belysningen være klart og blåligt når solen står højest på himlen, mens den om aftenen gradvist skifter til et mere varmt, dæmpet og ravfarvet lys for at efterligne solnedgangen, som skaber en glidende overgang til natbelysningen. Ved at efterligne solens naturlige lys, kan belysningen hjælpe med at understøtte patienter og personales døgnrytme. Dette kan forbedre søvnkvaliteten om natten og øge opmærksomheden i løbet af dagen.

På Mary Elizabeths Hospital implementeres døgnrytmelys, der kan styres automatisk via sensorer og betjeningspanel. Belysningen kan derfor tilpasses efter behov og funktion i specifikke områder og miljøer af hospitalet.

Uden lys og hvile duer helten ikke!

Et sygdomsforløb eller indlæggelse kan være forbundet med smerter, stress og angst, som kan forstyrre patienters søvnrytme. Døgnrytmelys og natbelysning kan understøtte hormonproduktion, som påvirker døgnrytme og kan være med til at fremme en regelmæssig og dyb søvn. Søvn og hvile er netop afgørende for patienters restitution og helbredelse.

Patienters humør og mentale velbefinde påvirkes også af belysning. Forskning har vist, at menneskers eksponering af lys er afgørende for hjernens hormonproduktion af f.eks. stresshormonet kortisol og søvnhormonet melatonin. Hjernens hormonproduktion er bl.a. reguleret af lysets farvetemperatur og intensitet, hvor kraftigt blåt lys understøtter produktionen af kortisol, mens afdæmpet ravfarvet lys understøtter produktionen af melatonin. Derfor er den specialudviklede natbelysning med til at understøtte en naturlig produktion af melatoninhormoner.

Fra biologi til den tekniske virkelighed

I udviklingen af armaturerne til Mary Elizabeths Hospital arbejder vi hos Teamtronic med komplekse teknologier og komponenter, der gør det muligt at imødekomme de ekstraordinære høje krav, der stilles til det innovative byggeri. I vores eget lyslaboratorie med avancerede måleudstyr, tester vi løbende udviklingen af armaturerne for at kunne overholde krav og standarder.

Blandt de tekniske kravspecifikationer for sundhedslys arbejder vi indgående med melanopic edi og photopisk lux. I sin enkelthed er der tale om hvor meget en lyskilde påvirker menneskets døgnrytme. I dette projekt er der fokus på at opnå nogle specifikke melanopic lux på bestemte tidspunkter af dagen,” fortæller Mathias Joachim Larsen, der er Teamtronics projektleder på Mary Elizabeths Hospital, og uddyber: ”I arbejdet med melanopic edi er det særligt lysets farvespektrum og intensitet, der er interessant, når man skal designe belysningen, der giver den bedste biologiske respons.”

Som en del af kvalitetssikringen sender Teamtronic de gennemtestede armaturer til tredjepartstest hos Bolls Rådgivnings- & Testcenter, der siden 2001 har tilbudt professionel test- og ingeniørbistand. I forbindelse med Mary Elizabeths Hospital foretager Bolls blandt andet grundige tests af belysningsarmaturernes lumen, CRI, kelvin, spectral distribution, lys distribution, UGR-værdi samt flicker-test.

Med tredjepartstesten dokumenteres resultaterne, hvor en testrapport fremsendes som dokumentation og kvalitetssikring for, at armaturerne overholder alle gældende krav og standarder.

Læs mere omkring vores procedure vedrørende tredjepartstest til Mary Elizabeths Hospital her

Visualisering af patientstuer på Mary Elizabeths Hospital – Foto: Region Hovedstaden, Mary Elizabeth Hospital 

Hjernens hormonproduktionen af streshormonet kortisol og søvnhormonerne serotonin og melatonin reguleres bl.a. af lysets farvetemperatur og intensitet.