Scroll to top

Teamtronics første klimaregnskab markerer starten på en vigtig rejse!

Vores klima er et centralt fokusområde i Teamtronics strategi og et vigtigt punkt på dagsordenen. Klimaregnskabet for 2024 er en vigtig milepæl, som markerer de første skridt på en lang og værdifuld rejse.

Hos Teamtronic har vi sat os et mål – at blive klogere på vores klimaaftryk. Vi har skabt en baseline, som gør os i stand til at kunne optimere og finde de rette løsninger og indsatsområder, der gør en konkret forskel for vores klimaaftryk. Både små og store tiltag vil blive en del af Teamtronics hverdag på tværs af alle afdelinger, lige fra indkøb af materialer til produktion, til den måde vi håndterer vores lager, logistik og transport på.

Fokus på viden, transparens og konkrete klimaforbedringer

Afrapportering på klimaområdet er en kompleks størrelse, som kræver både præcision og grundighed. I vores klimaregnskab for 2024 har vi valgt at tage fat på de områder, hvor vi har størst kontrol, og hvor vi hurtigt kan skabe forbedringer – nemlig scope 1 og scope 2. Det betyder, at vi nu har kortlagt vores direkte udledninger og de indirekte udledninger, der stammer fra vores energiforbrug.

I klimaregnskabet for 2025 tager vi næste skridt og begynder arbejdet med at inkludere scope 3-data. Det vil sige udledninger fra vores leverandører, transport, affaldshåndtering og andre aktiviteter i vores værdikæde. Det er en naturlig, men ambitiøs videreudvikling af vores klimaarbejde, som vil give os et endnu bedre grundlag for forbedringer.

Årlig status og klimamål skal sikre løbende udvikling

I de kommende år vil vi i Teamtronic ydermere arbejde på at skabe en større transparens i forhold til det klimaaftryk, vi i Teamtronic skaber gennem vores produktion af belysningsprodukter. Vi ønsker at sikre, at vores kunder og samarbejdspartnere kan have tillid til, at når de vælger Teamtronic som leverandør, vælger de en leverandør, som aktivt arbejder på miljøforbedringer. I De kommende år, vil vi i Teamtronic fokusere på at dokumentere produktionernes klimapåvirkning og sikre pålidelige data til LCA-beregninger.

Fremadrettet vil vi hvert år offentliggøre et klimaregnskab med en statusanalyse og opdaterede klimamål. Vi ser frem til at blive endnu klogere på vores eget klimaaftryk og fortsætte arbejdet med at finde nye løsninger og tiltag, der gør en forskel. Samtidig glæder vi os til at dele vores erfaringer og indsigter med vores kunder og samarbejdspartnere.

Download vores klimaregnskab for 2024

In Teamtronic's climate report for 2024, you can get an insight into how we have mapped our climate footprint, what concrete actions we are working on and what goals we have set for the future.


Download the climate report and read more about our first step on the journey towards a better and smaller climate footprint