Titan Hus – Multibrugerkontorhus
Titan Hus blev i år 1962 opført som en fabriksejendom. I dag er bygningen blevet totalrenoveret og fungerer som et multibrugerkontorhus på 11.400 kvm. Renoveringen og indretningen af de nye lokaler sker efter NREP’s kontorkoncept, Woods. Ambitionerne med renovering og indretningen har været klarlagt fra start – åbent og moderne!
Til projektet har Teamtronic leveret en stilfuld belysningsløsning bestående af Z-line linjeprofiler samt T-Arche spotlights, der tilsammen er med til at skabe et moderne og simpelt udtryk. Linjeprofilerne er desuden leveret med op/ned lys, der giver et visuelt løft til loftet samt et åbent udtryk i kontormiljøet.
Den moderne røde tråd forsætter i både toilet, trappe-og gangområde, hvor T-Modular AD samt T-King er leveret. Alle armaturer er leveret i sort, der giver den samlede oplevelse af omgivelserne karakter og kant.
Totalentreprenør: CASA ApS
Arkitekt: Arkitema
Ingeniør: NIRAS