Scroll to top
Kontor og industri

Høje-Taastrup Rådhus

I forbindelse med opførslen af Høje-Taastrup Kommunes nye rådhus, har Teamtronic leveret en moderne og gennemført belysningsløsning til de 9580 kvadratmeter fordelt over ni etager samt udendørs belysning til miljøet omkring rådhuset.

Byggeriet bliver også kaldet Fremtidens Rådhus og er opført efter de højeste standarder indenfor bæredygtigt byggeri med energieffektive løsninger og dokumenteret materialevalg. Rådhusets ni etager er opbygget omkring et centralt og gennemgående atrium. Rådhuset rummer borgerrettede funktioner, som jobcenter og borgerservice, samt kontorfaciliteter, mødelokaler, køkken, kantine, undervisningslokaler, byrådssal, tagterrasse mm.

Til projektet har Teamtronic leveret godt 2000 armaturer af typerne T-Hee, T-Blackbird, T-Arche Pro, T-Modular, T-HCA Spot og T-LED, men den primære del af belysningen i byggeriet består af projekttilpassede linjeprofiler. Her er In-line 63-70 indbygningsprofiler i Rockfon T24 X loftsystem med skjulte skinner gennemgående for de store kontor- og mødelokaler i forskellige længder fra 500 mm til 3119 mm. I rådhusets vinkelrette hjørner er der kredset ekstra for detaljerne med specialkonstruerede profiler, og resultatet taler for sig selv.

De gennemgående linjeprofiler er også blevet indbygget i alle køkkennicher, og på toiletterne er Z-line Wall 42-85 med direkte og indirekte lysfordeling blevet anvendt over spejle i forskellige længder fra 650 – 2332 mm. Indbygningsarmaturet T-Hee fungerer ligeledes som et gennemgående armatur i bygningen, hvor forskellige størrelser er blevet kombineret for at skabe et let og levende udtryk, f.eks. i byrådssalen.

Belysningen er programmeret med tilstedeværelsessensor og DALI dagslysstyring, der regulerer lysniveauet efter det naturlige lysindfald gennem bygningens store vinduer. Belysningsløsningen er i sin helhed moderne og gennemført, der forener funktionalitet og ambitionerne om en energieffektiv drift af Fremtidens Rådhus!

Projektet er udført i tæt samarbejde med bl.a. Strøm Hansen Øst, PLH Arkitekter og All.archi