Hælderagerskolen
Hos Teamtronic har vi leveret en skræddersyet belysningsløsning til Hælderagerskolen i forbindelse med renoveringen af skolens blok 7. Vores løsning er designet til at skabe et optimalt læringsmiljø, hvor lysforholdene kan tilpasses præcist til de forskellige undervisningssituationer.
De forskellige undervisningsmiljøer på Hælderagerskolen krævede fleksible og afblændede belysningsarmaturer, hvorfor valget faldt på vores klassiske 60x60 panel T-LED. Med fokus på at skabe et læringsmiljø, hvor belysningen tilpasses efter behov, er alle vores T-LED armaturer leveret med avanceret lysstyring gennem EasyAir-sensorer.
Ved at integrere EasyAir-styring i alle armaturer kan lærerne kontrollere belysningen fleksibelt og skræddersy lysscenarier til alt fra koncentrationskrævende opgaver til mere afslappede aktiviteter. Systemet tilpasser automatisk lysniveauet efter det naturlige dagslys og sikrer både et behageligt indeklima og en energibesparende løsning. Denne intelligente lysstyring reducerer energiforbruget ved at udnytte det naturlige lys optimalt og justere kunstlyset efter behov, hvilket gør løsningen bæredygtig for skolen.
Foruden vores T-LED har vi også leveret vores klassiske linjeprofil, Z-line On, til grundbelysningen i gangarealerne. På grund af de store ovenlysvinduer i hele gangforløbet er disse profiler også udstyret med EasyAir-sensorer, så lysniveauet automatisk tilpasses det naturlige dagslys.
Hos Teamtronic stræber vi altid efter at skabe innovative, fleksible og energibesparende løsninger, der tilpasses kundens specifikke behov. Vores løsning på Hælderagerskolen er endnu et eksempel på dette.
El-installatør: Møller & Buchreitz
Rådgiver: AI Arkitekter & Ingeniører