Scroll to top

Professionel belysningsleverandør

Teamtronic A/S er en dansk belysningsleverandør med speciale i produktion og levering af professionel LED belysning. Teamtronic blev etableret i 1990, hvor det primære fokus var produktion af tekniske komponenter inden for lysdioder – heraf navnet Teamtronic.

I dag udvikler og producerer vi hos Teamtronic færdige belysningsarmaturer til både indendørs- og udendørsbelysning.

Vi har et sortiment af nøje udvalgte belysningsarmaturer, der hver især opfylder de specifikke krav, der måtte være til belysningsområder som f.eks.: Kontor, skole og institutioner, sundhedssektor og medicinalindustrien samt retail.

Høj kvalitet

Hos Teamtronic har vi eget lyslaboratorium og EMC-lab in-house, hvilket gør det muligt at kvalitets- og sikkerhedsteste alle vores armaturer. Lyslaboratoriet gør det desuden muligt for os at følge udviklingen indenfor LED-belysning nøje, så den bedste teknologi på markedet tilbydes.

Læs mere om vores lyslaboratorium og EMC-lab her


Komplet løsning og rådgivning

Med egen R&D-afdeling, rådgivende belysningskonsulenter samt lysdesigner sikrer vi en komplet løsning til vores kunder bestående af kvalitetsarmaturer, lysdesign samt detaljerede lysberegninger, projektering og 3D visualiseringer. Uanset projekttype og størrelse er det vores ambition at levere den bedste belysningsløsning og kundeoplevelse.

Projektering og lysberegning

Hos Teamtronic har vi erfarende belysningskonsulenter, der foretager detaljerede lysberegninger og 3D visualiseringer, som en del af vores komplette rådgivning og dokumentation af belysningsprojekter.

Grundet de mange krav og applikationer inden for de forskellige belysningsområder, er det vigtigt for os, at vores kunder opnår de bedste belysningsløsninger.

Vi tilbyder rådgivning af belysningsprojektet allerede i begyndelsen af projekteringsfasen. Vores belysningskonsulenter udarbejder grundige DIALux beregninger på de enkelte projekter for at dokumenterer og kontrollerer overholdelse af EN:12464:1 2021.

Kundetilpassede belysningsløsninger

Foruden vores alsidige produktsortiment er vores store force et fleksibelt produk­­tionsmiljø og tekniske erfaring. Det betyder, at vi kan levere kundetilpassede løsninger, hvis opgaverne ikke kan løses indenfor standardsortimentet. Med kundetilpassede løsninger kan vi konstruere et armatur efter projektspecifikke ønsker – alt fra tekniske specifikationer til udtryk.

I udviklingsfasen kan vi skabe 3D renderinger af armaturerne og mindre 3D printede moduler samt mock-up løsninger, så vores kunder kan få et klart indblik i montering, udseendet og udformningen af det endelige armatur.

 

Læs mere om vores kundetilpassede løsninger her