Eget lyslaboratorium og EMC-lab
Vores in-house lyslaboratorium og EMC-lab øger vores evne til at levere armaturer af høj kvalitet ved at muliggøre grundige tests af alle vores armaturer via goniometer og spectrophotometer sphere. Vi tester og dokumenterer blandt andet måling af armaturernes lumen, farvetemperatur og distribution af lyset, f.eks. gennem lysfordelingskurve og UGR.
I vores udviklingsfase af nye og kundetilpassede armaturer bliver testprocessen direkte integreret. Dette gør det muligt løbende at optimere og samtidig identificere eventuelle kvalitets- og sikkerhedsrelaterede problematikker.
Ved at udføre tests internt har vi fuld kontrol over testmiljøet, processerne og resultaterne. Vi kan derfor tilpasse os eventuelle ændringer i internationale standarder, hvilket sikrer, at produkterne altid er i overensstemmelse med de nyeste standarder og krav.
Vores lyslaboratorium opfylder følgende krav i forhold til måludstyr, tekniske parametre, test samt databehandling:
-
- EN 13032-1
- CIE Pub. NO. 70
- CIE DIV P-TC10
- IES LM35-1989
- IES LM31
- IES-LM79
- GB/T 7002-1986
- GB/T 9467-1988
- GB/T 9468-1988
- IES 61341
- CIE Pub. NO. 76
R&D-afdeling
Vores R&D-afdeling spiller en central rolle i at muliggøre, at vi kan præsentere en mere avanceret produktportefølje og innovative belysningsløsninger, der imødekommer vores kunders skiftende behov, ønsker og forventninger.
Vi lægger stor vægt på løbende at vedligeholde, udvikle og optimere vores produktsortiment. Dette resulterer i, at vi konstant kan integrere de nyeste komponenter og teknologier på markedet, hvilket fører til forbedret kvalitet, øget ydeevne og avancerede funktioner.
Vores vedvarende dedikation til forbedring og udvikling er fundamentet for vores evne til at levere komplekse armaturer og nyskabende belysningsløsninger.