Scroll to top

Døgnrytmelys, også kaldet Human Centric Lighting er belysning, har til formål at efterligne det naturlige dagslys og døgnrytme.

Solens naturlige lys har i flere tusind år været afgørende for menneskets biologiske ur, der er afgørende for at vi er aktive, når det er lyst, og vi sover, når det er mørkt. Her er lyset med til at regulerer følelser og udskillelsen af hormoner, f.eks. søvnhormonet melatonin og stresshormonet kortisol i hjernens limbiske system.

I dagslys øges produktionen af kortisol, som gør mennesker aktive, mens produktionen af melatonin øges ved lavt lysniveau og i mørke, som gør mennesker trætte. Med dynamisk døgnrytmelys er det mulig at efterligne døgnets naturlige lys gennem farvetemperatur og intensitet, og på den måde kan dynamisk døgnrytmelys understøtte menneskers biologiske ur.

Med dynamisk døgnrytmelys udsendes rødligt og dæmpet lys i døgnets naturligt mørke timer, som er afgørende for produktion af søvnhormonet melatonin, der fremmer afslappethed og nedsætter kroppens stressniveau. I takt med dagslysets fremkomst om morgenen vil belysningen med døgnrytmelys stige i intensitet og farvetemperaturen vil gå i et spektrum fra rødt til gult til hvidt lys. Her vil produktionen af kortisol øge menneskers aktivitetsniveau i løbet af dagen. Midt på dagen, hvor solen naturligt står højest på himlen, vil belysningen have høj intensitet og en blålig farvetemperatur. I takt med det naturlige lys’ aftagen vi belysningen gå i et spektrum fra hvidt lys til gult og rødligt lys mens belysningens intensitet aftager.